Historien om H.M.

Historien om Henry Gustav Molaison (I videnskabs kredse kendt som H.M) er historien om, hvordan vi opdagede hvilke område i hjernen, der er fundamental for vores hukommelse, men samtidig en rejse ind i hukommelsens kompleksitet.

Fra H.M.'s fødsel d. 26 februar 1926 led han af epilepsi, som midt i teenageårene eskalerede. Denne epilepsi blev kun værre og H.M. besluttede i 1953 i samarbejde med Dr. William Scoville at lade sig operere i hjernen.


Dr. William Scoville havde lokaliseret H.M.'s epilepsi epicenter beliggende medialt i de to temporallapper. Denne form for epilepsi er en meget "normal" form og opstår i dette tilfælde, hvis nerveceller i de temporale regioner begynder at sende ukontrollerede elektriske impulser, som andre nerveceller optager og videresender. Dette fører til en ukontrollabel hjerne og der opstår karakteristiske fysiske anfald, hvor kroppen ryster og kramper.
Da der i 1953 ikke var mange mulige behandlingsmuligheder for epilepsi, opstod beslutningen om den eksperimentelle operation.

D. 1. septemper 1953 fik H.M en god og en dårlig nyhed. Operationen gik godt, men det skulle vise sig, at han fra den dag ikke længere var i stand til at danne ny langs-tids hukommelse.

Nedenfor ses de regioner, der blev fjernet fra H.M.'s hjerne. Heriblandt to tredjedele af hans hippocampus, parahippocampale gyrus og amygdala. Trods det ikke var hele H.M.'s hippocampus der blev fjernet, havde resten ingen funktion, da den normalt modtager information fra de dele der blev fjernet.

Som ovenfor nævnt var H.M. efter operationen ikke længere i stand til at danne ny lang-tids hukommelse. Man har derfor for eftertiden, tilknyttet denne evne til de områder, der blev fjerne fra H.M.'s hjerne.

Efter operationen i 1953 var H.M. altså ikke i stand til at danne sig nye minder eller gemme dagens indtryk. Dette førte til, at hans verdensbillede aldrig ændrede sig fra den dag han blev opereret, altså i 1953. Når han så sig i spejlet, forventede han at se en ung mand midt i tyverende, og når han gik ud på gaden, forventede han at se et bybillede, som det tog sig ud i 50'erne.
Han kunne altså huske hvem han selv var, hvem hans forældre var, hans barndomshjem, hvem der var president osv. osv.
Efter operationen startede hans opfattelse af virkeligheden, så at sige, forfra hvert andet minut. Hvis det var eftermiddag, kunne han ikke huske hvad han havde fået at spise til morgenmad, end ikke hvad han lige havde spist til frokost. Han havde ingen idé om hvilken dag det var, end ikke hvilket årstal.

Trods H.M. ikke kunne danne lang-tids hukommelse, kunne han alligevel mærke, at noget ikke var som det skulle være.
Han beskriver det selv:

"Every day is alone in itself, whatever enjoyment I've had, and whatever sorrow I've had. .. Right now, I'm wondering, hvae I done or said anything amiss? You see, at this moment everything looks clear to me, but what happened just before? That's what worries me. It's lige waking fram a dream. Ijust don't remember."


Ud fra hvad man fandt ud af om H.M. konkluderede man altså at:

1) korttidshukommelse (working memory) er biologisk forskellige fra lang-tids hukommelse fordi den er uafhængig af hippocampus.

2) Lang-tids hukommelsen er spredt over større dele af hjernen , men for at den kan dannes, skal oplevelserne bearbejdes af hippocampus.

Kort sagt fandt man altså ud af at: Hippocampus er vigtig for dannelsen lang-tids hukommelse, men har ingen funktion når hukommelsen er dannet eller når vi skal trække den frem igen.

Dette forklare hvorfor H.M. kunne huske det meste fra sit liv før operationen, men intet efterfølgende.

Endnu en opdagelse


Én ting H.M. dog kunne lære og blive bedre til var motoriske opgaver.
Man gav ham en velkendt tegneopgave som går ud på, at man kun kan se sine bevægelser gennem et spejl og man skal derpå tegne en stjerne mellem to streger.

Her så man helt normal indlæring for H.M. Som man kan se på graferne til højre er opgaven svær fra dag et, dog kan man se, at han har en markant fremgang for hvert forsøg. Allerede dag to har han et bedre udgangspunkt end dag et, og dag 3 ser det ud som om han har helt styr på denne opgave. Dette skønt han hver dag ikke har noget idé om, at han tidligere har løst denne opgave eller prøvet den flere gange før.

Dette var et stort skridt i forskningen omkring vores hukommelse. Vi lærte at motorisk hukommelse (precedural hukommelse) på skilles fra den mere fakt orienterede hukommelse. Altså årstal, begivenheder osv.

Vi deler nu hukommelsen i deklarativ og non-deklarativ. Hvor den deklarative hukommelse som nævnt er steder, begivenheder og årstal. Alt det vi kan sætte ord på.
Mens den non-deklarative hukommelse er alt vores hukommelse vi har svært ved at sætte ord på. Dvs. lugte, hvordan vi laver en baghånd i badminton, hvordan vi cykler osv osv.

Til den videre læsning:

http://www.guardian.co.uk/science/2009/feb/05/obituary-henry-molaison
http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=7584970
http://brainconnection.positscience.com/topics/?main=fa/hm-memory4
http://en.wikipedia.org/wiki/HM_(patient)

Opdateres...!!!